Charcots fod

Charcots fod er en sjælden skade, som opstår hos personer med diabetes. Her på siden har jeg samlet alt, hvad du skal vide om lidelsen inkl. hvilke symptomer, du skal holde øje med, og hvordan behandlingen foregår. 

Hvad er Charcots fod?

Charcots fod er en lidelse, som opstår hos diabetikere med type 1 eller type 2. Når diabetesen har været i udvikling længe og kontrollen af blodsukkeret har været dårlig, kan der opstå en diabetisk nerveskade, som kan medføre Charcots fod. 

Oftest begynder lidelsen med en betændelseslignende tilstand i knoglerne i enten foden eller anklen. Denne tilstand kan føre til brud og forskydninger i led, og det kræver en behandling – gerne så hurtigt som muligt – så der ikke opstår varige mén. 

Symptomer på akut og kronisk Charcots fod

Der findes to typer af Charcots fod – den akutte og den kroniske. Lidelsen starter altid akut, men hvis symptomerne ikke opdages og behandles i tide, kan det udvikle sig til en kronisk lidelse, som kan ende i deformitet. 

Hold øje med disse symptomer:

• Hævelse på foden
• Varm hud på foden
• Rødme på områder af foden
• En følelse af uro og murren
• En følelse af ustabilitet i foden

Der opstår oftest ingen smerter i forbindelse med symptomerne, og du kan også sagtens kun opleve et fåtal af de nævnte symptomer. Det er også en af grundene til, at der kan gå længe, før diagnosen stilles, og dermed kan Charcots fod udvikle sig til at blive kronisk.

Årsager til udvikling af Charcots fod

Som nævnt er det diabetikere, som bliver ramt af lidelsen. Charcots fod opstår oftest akut, men med en langsom udvikling over måneder og år. I langt de fleste tilfælde er en nerveskade det vigtigste parameter for udviklingen, men flere andre faktorer spiller også ind. 

Som følge af en nerveskade vil du opleve nedsat følesans og ustabil fod. Knoglen mangler kalk og bliver dermed skrøbelig, og foden præges af stive led, forkortede sener, udstående knogler, og forkortet akillessene. Derudover bliver trykket på forfoden mere intenst og hele fodens skelet bliver overbelastet. Alt dette kan føre til træthedsbrud og Charcots fod, som kan forværres, hvis det ikke bliver behandlet inden for rimelig tid. 

Hvis lidelsen ikke behandles i tide, bliver fodens skelet ustabilt, og en kronisk tilstand betyder, at den normale form af foden er forandret. 

Sådan stilles diagnosen

Her tages altid udgangspunkt i symptomerne og opdagelser på baggrund af en grundig undersøgelse. Her undersøges fodens hævelse og den varme temperatur på huden, som er øget minimum 2℃. Desuden undersøges fodens form for at se, om trykket fordeles unormalt. 

Den bedste måde at stille diagnosen på er ved at tage en MR skanning, som kan bekræfte Charcots fod, men i realiteten er der ingen undersøgelse, som er 100% sikker. 

Sådan behandles Charcots fod

Når Charcots fod skal behandles, er det med et formål om at standse betændelsen og udviklingen, før det bliver til varige mén og forandringer på fodens form. 

Behandling med aflastning:

• Man starter typisk behandlingen med aflastning, som kan foregå via Aircast (en særlig ankelskinne) eller sandaler med stive såler. Præparatet skal bruges døgnet rundt for en optimal virkning. 
• Det handler om at finde en balance, hvor du kan holde foden i ro, men samtidig sørger for at bevæge dig og dyrke motion. En anbefaling kan være, at du får bevæget dig ved hjælp af cykling og derudover sørger for at støtte dig ved hjælp af krykker, når du er nødt til at bevæge dig rundt. Når diagnosen stilles, vil du i samme ombæring få at vide, hvor længe du bør overholde behandlingen. 
• Når der er forbedringer, kan man gradvist begynde at belaste foden mere. Dette gøres ved hjælp af Aircast med indlæg eller gips – begge dele for at støtte og følge fodbuen. 
• Det er sidste step i aflastningen af foden, og behandlingen byder dernæst på specialtilpasset fodtøj, som skal bæres, indtil behandlingen er helt afsluttet. Herefter er der behov for en vedvarende kontrol af fødder og fodtøj. 

I nogle tilfælde skal Charcots fod behandles med kirurgi, hvor man fjerner et knoglestykke eller genskaber fodbuen for at undgå kroniske sår. Du kan også få en kronisk ustabil ankel som følge af lidelsen, og her kan et større indgreb gøre, at leddet bliver afstivet. Det er dog sjældent, at disse indgreb udføres, da de er vanskelige og begrænsede til specialafdelinger. 

Gode råd til forebyggelse

Som diabetiker er det vigtigt at være opmærksom på sine fødder. Hvis du jævnligt mærker efter, om der sker forandringer ved rødme, varme eller sår, bør du kontakte lægen for hjælp hurtigst muligt. Derudover kan du forebygge lidelsen ved følgende:

• Jævnlig kontrol af blodsukkeret
• Afhold dig fra rygning
• Regelmæssige diabetes-tjek hos lægen

Regelmæssige fod-tjek hos en autoriseret fodterapeut