Fri fragt fra 499 DKK - Levering 1-2 hverdage - Anerkendte fodplejeprodukter

Få personlig rådgivning af fodterapeut på Tlf. 22 55 99 01

Ankel og achillessene


Bandager til akillessene

Oplever du smerter eller hyppig overbelastning i akillessenen, eller er du i gang med genoptræning efter en skade? Så kan støttebind tilbyde stabilitet og smertelindring. Et støttebind til akillessenen er en form for ankelbind, der bruges til forebyggelse og behandling af smerter. Her på siden finder du flere forskellige typer af bandager til akillessenen.  


Sådan bruges støttebind til akillessenen

Det er vigtigt, at ankelstøttebindet altid placeres korrekt for at skabe den rette balance mellem støtte og bevægelsesfrihed. Brug derfor gerne et øjeblik ekstra på at sikre, at ankelbandagen sidder sådan, at du oplever støtte, men fortsat kan bevæge foden frit. 

Støttebind til akillessenen findes i flere modeller. Det klassiske valg er en elastisk ankelbandage med enten åben eller lukket hæl, der er komfortabel at bære og nem at tage af og på efter behov. Støttebindet til anklen tages på som en strømpe, der herefter yder støtte og kompression, øger blodcirkulationen og lindrer smerter og hævelser. 

Udover de elastiske støttebind til akillessenen forhandler jeg også både hælbeskyttere i gel, der sættes ind i det bagerste af skoen, samt akillessenestropper, der fungerer særligt godt til aflastning ved akillessenebetændelse. Sidstnævnte er et særligt populært valg blandt sportsfolk, der gerne vil hurtigt tilbage i topform.  

Hvorfor opstår smerter i akillessenen? 

Smerter i akillessenen opstår typisk på grund af overbelastning. Det kan ske på grund af pludselige ændringer i dit aktivitetsniveau, hvor du presser kroppen mere, end den kan holde til. Noget så simpelt som dårligt fodtøj kan dog også være medvirkende til, at du oplever smerter i akillessenen, ligesom at overbelastning kan handle om forkert teknik eller aldersrelaterede forandringer, der gør akillessenen gradvist mindre elastisk.  

Få mere viden om andre gængse fodproblemer her. 

Sådan kan du forebygge overbelastning af akillessenen

Udover brug af støttebind til anklen er der flere ting, du selv kan gøre for at mindske risikoen for overbelastning af din akillessene. Her får du fem af de vigtigste anbefalinger fra mig: 

  • Husk altid at varme godt op inden træning og at strække godt ud efterfølgende.
  • Vælg ordentligt fodtøj med god støtte og stødabsorbering. 
  • Hav fokus på at styrke fødder og lægge gennem forskellige styrkeøvelser.
  • Lyt til din krop, og undgå at presse dig selv på et niveau, hvor kroppen ikke kan følge med. 
  • Hav respekt for eventuelle skader, og giv dem tid til at hele, inden du for alvor går i gang med træningen igen.