Fri fragt fra 499 DKK - Levering 1-2 hverdage - Anerkendte fodplejeprodukter
Psoriasis er en udbredt hudsygdomme, som findes i en række forskellige undertyper. Her på siden har jeg samlet alt, hvad du skal vide om sygdommen inkl. hvilke symptomer, du skal holde øje med, og hvordan behandlingen foregår.
Psoriasis er en kronisk sygdom, hvor du oplever udslæt eller plamager på huden, som er tørre, røde og skællende. Sygdommen er arvelig, og hvis du lider af den, kan den ikke kureres, men blot holdes nede og lindres ved den rette behandling.
Udslættene kan komme overalt på kroppen, men nogle af de hyppigste steder er på albuer, knæ, ryg, hårbund, hænder, fødder og ben. Her på siden beskæftiger vi os med de udslæt, som opstår på foden.
Psoriasis findes i en række forskellige undertyper, og det er forskelligt, om du lider af flere typer eller blot én.
Psoriasis kan udløses af stress eller traumer, men også infektioner. Tilstanden får hudceller til at presse sig op til hudens overflade i løbet af få dage, hvor hudceller normalt bruger op til 28 dage på at nå overfladen. Det giver en række komplikationer, når det udvikler sig til røde pletter eller store plamager med skældannelse og blærer. Bliver neglene på fødderne ramt, vil det vise sig ved, at neglen bliver tyk og ujævn, imens der opstår hård hud under neglen.
Hvis du oplever symptomer på psoriasis, bør du i første omgang kontakte din læge, som stiller diagnosen. Her vil der tages udgangspunkt i din sygejournal samt udslættet, og du kan blive henvist til en hudlæge.
Døjer du med psoriasis på foden, vil en autoriseret fodterapeut kunne hjælpe dig med følgende:
Når du opsøger en autoriseret fodterapeut pga. psoriasis på foden, vil det blive behandlet ved beskæring af den hårde hud på fødderne og evt. neglene, hvis de også er ramt. Når al den hårde hud er fjernet, har fodcremer og salver de bedste forudsætninger for at gå ind og behandle effektivt.
I forbindelse med psoriasis, kan du også blive ramt af psoriasisgigt. Det er en inflammatorisk, kronisk gigtsygdom, som rammer ca. 30% af alle, der lider af psoriasis. Her vil du opleve smerter, hævelse, ømhed og nedsat bevægelighed i led og sener på fødder og tæer. Psoriasisgigt kan også ramme i andre led og sener i kroppen, men du vil typisk opleve det i tæer og fingre.
Der findes heldigvis gode behandlingsmuligheder for psoriasisgigt, så på trods af, at sygdommen ikke kan kureres, kan symptomerne holdes nede med betændelsesdæmpende medicin.