Fri fragt fra 499 DKK - Levering 1-2 hverdage - Anerkendte fodplejeprodukter

Få personlig rådgivning af fodterapeut på Tlf. 22 55 99 01

Træskoknuder


Træskoknuder er en udbredt fodskade, som viser sig ved en knude på oversiden af foden. Her på siden har jeg samlet alt, hvad du skal vide om lidelsen inkl. hvilke symptomer, du skal holde øje med, og hvordan behandlingen foregår. 

Ingen varer i denne kategori

Hvad er en træskoknude?

En træskoknude er en knude, der opstår på oversiden af din fod. Typisk vil det være over storetåens eller andentåens mellemfodsknogle. Det er en fortykkelse af knogle eller bindevæv, som medfører en knude ovenpå foden. 

Symptomer på træskoknuder

  • Smerter ovenpå foden.
  • En forhøjning i form af en knude ovenpå foden. 

Årsager til udvikling af træskoknuder

En træskoknude opstår som følge af overbelastning – typisk pga. dårligt fodtøj. Lidelsen har fået navnet “træskoknude”, da det ofte kan være netop træsko, som forårsager dem. Når overbelastningen sker, dannes der en fortykkelse af knogle eller bindevæv, som får knuden til at opstå. 

Du er særligt udsat, hvis du i forvejen har høj svang, da det betyder, at oversiden af din fod presses op imod fodtøjet. 

Sådan behandles træskoknuder

Den eneste behandling mod træskoknuder er at hvile fødderne og udskifte sit fodtøj, så du får den fornødne støtte. I meget slemme tilfælde kan lidelsen behandles ved et kirurgisk indgreb. 

En autoriseret fodterapeut kan rådgive til det rette fodtøj, så du har de bedste forudsætninger for at undgå træskoknuder fremover.

Gode råd til forebyggelse

Den bedste forebyggelse mod træskoknuder er aldrig at underminere vigtigheden af godt fodtøj. Helt specifikt bør du undgå at færdes for meget i træsko, sko, der strammer over vristen eller, hvor kanten af skoen, det pågældende sted, er meget hård.