Bliv klogere på brændende fødder

Brændende fødder kan opleves som en varm, sviende eller prikkende fornemmelse i fødderne og kan være både generende og ubehagelig. Nogle oplever, at fødderne føles varme og brænder mest om aftenen eller natten, mens andre har en vedvarende brændende fornemmelse.

Der kan være mange forskellige årsager til brændende fødder og varme fødder, og symptomerne kan variere fra person til person. I vores guide kan du blive klogere på, hvorfor fødderne brænder, hvad der kan være årsag til svie og varme i fødderne, og hvad du selv kan gøre for at lindre ubehaget. Du kan også læse om, hvornår det kan være en god idé at søge hjælp hos læge eller anden fagperson.