Døjer du med smerter under foden?
At have ondt under foden er en ubehagelig form for fodsmerte, som kan påvirke din hverdag på mange måder. Måske har du prøvet at vågne op om morgenen og mærket en skarp smerte, hver gang du sætter foden på gulvet. Det kan også være, at du har mærket, hvordan smerten tiltager i løbet af dagen, efterhånden som du går eller står. Det kan være frustrerende og begrænsende, men der er heldigvis hjælp at hente.
Almindelige årsager til smerter under fødderne
Smerter under foden kan have forskellige årsager, og det er vigtigt at finde ud af, hvad der ligger bag netop dine smerter. Her er nogle af de mest almindelige:
- Hælspore/Plantar fasciitis: En betændelse i senen, der løber langs fodens underside. Det kan give en skarp smerte i hælen eller svangen, især når du tager de første skridt om morgenen.
- Overbelastning: Hvis du står eller går meget i løbet af dagen, kan musklerne og ledbåndene i foden bliver trætte og ømme. Det er særligt almindeligt, hvis du ofte går på hårde overflader.
- Dårligt fodtøj: Sko, der ikke støtter foden ordentligt, kan også føre til smerter under foden, da de ikke aflaster presset på de rigtige steder.
Behandlingsmuligheder for smerter under fødderne:
Når du har ondt under foden, er det vigtigt at tage smerterne alvorligt og finde den rette behandling. Hvis du tror, at smerten skyldes overbelastning, kan det være en god idé at give dine fødder en pause. Prøv at undgå at stå eller gå for meget, og sørg for at bruge fodtøj, der støtter din fod korrekt. Indlægssåler kan også være en god løsning, da de aflaster presset på svangen og hælen.
Hvis du har mistanke om, at du lider af en hælspore, kan det hjælpe at strække foden regelmæssigt og bruge en ispose til at reducere betændelsen. Nogle finder også lindring i fysioterapi eller massage, som kan hjælpe med at løsne spændingerne i foden.
Forebyggelse til dig, der har ondt under foden
Forebyggelse er nøglen til at undgå smerter under foden. Det starter med at vælge det rigtige fodtøj – sko, der passer godt og støtter foden, kan gøre en stor forskel for dig. Hvis du er aktiv og går eller løber meget, kan det være en god idé at variere din træning, så du undgår at overbelaste de samme muskler og sener. Regelmæssig udstrækning kan også hjælpe med at holde dine fødder smidige og stærke.
Jeg anbefaler også, at du får regelmæssige fodtjek hos en autoriseret fodterapeut, så en begyndende lidelse eventuelt kan opdages i tide. Jeg er uddannet fodterapeut og dermed specialist i behandling og fodpleje. Kom forbi min klinik i Nordjylland, eller kontakt mig for at få vejledning til behandling og pleje.
Relaterede varer
Jeg hedder Pernille Wulff og er uddannet statsautoriseret fodterapeut. Siden 1994 har jeg arbejdet professionelt med fødder og fodpleje – først med sko og fodtøj og siden med behandling, analyse og rådgivning.
I mit arbejde ser jeg fødderne som fundamentet for hele kroppen. Derfor handler god fodpleje for mig ikke kun om hud og negle, men også om funktion, belastning, fodtøj og hverdagsvaner.
Mit mål er altid det samme: at hjælpe dig til sunde, velfungerende fødder – og færre smerter i hverdagen.
Alle råd og produkter, jeg deler her på bloggen, tager udgangspunkt i faglig viden og mange års praktisk erfaring. Jeg anbefaler kun løsninger, jeg selv bruger og står inde for.
En sund fod kan bære dig hele livet – uden smerter.
Læs de seneste indlæg her:


