Hård hud på fødderne

Sådan fjerner du hård hud på fødderne

Du får hård hud fordi du laver et forkert, eller for stort slid på din hud. Den hårde hud dannes oftest i hænderne eller på fodsålerne.

Når du får hård hud på fødderne kommer det oftest af fodtøj der giver enten en forkert belastning eller for lidt støtte. Det kan også dannes pga en fejlstilling i fødderne. Det kan også komme som arvæv efter f.eks en operation eller skade i huden. 

Fjerne hård hud på fødderne

  1. Fodscrub. Start med at exfoliere din hud med en god fodscrub. Massér dine fødder godt med scrubben så du får fjernet de døde hudceller - derved bliver den efterfølgende fodbehandling lettere.
  2. Fodbad. Efter du har exfolieret fødderne fylder du en balje med varmt vand. Hertil tilsætter du en opblødende fodsalt så den hårde hud blødgøres og løsnes. Nyd 10-15 min. med fødderne i det varme vand.
  3. Fodfil. Brug nu forsigtigt en fodfil eller elektrisk sliber (en god køkkensvamp kan også anbefales) til at fjerne hård hud på hæle, under forfoden eller på siden af storetåen. Det er vigtigt, at du gør det forsigtigt - hellere lidt af gangen ofte, end at give den gas en gang imellem. Sliber du for meget sætter du gang i en overproduktion af hudceller, fordi huden tror der er en skade på vej. En fodhøvl er mindre generende for huden, og anbefales til meget hård hud. Den skal dog bruges med forsigtighed da man nemt kan komme til at skære for meget af.
  4. Fodcreme. Den vigtigste proces i behandlingen mod hård hud, er fodcremen! En god fodcreme giver intensiv pleje og reparation af din hud. Den styrker huden, holder den elastisk og modstandsdygtig så du undgår små revner og skader. Har huden det godt, mindskes tør og hård hud.


Vigtigst af alt, er den daglige pleje med en god og plejende fodcreme der forebygger hård hud. Fodcremen gør at der langsommere dannes hård hud og forebygger samtidig fugttab i huden. Uanset hvilken fodcreme du bruger, bør du anvende den på fødderne 2 x dagligt for at opnå det bedste resultat.


Jeg hedder Pernille Wulff og er uddannet statsautoriseret fodterapeut. Siden 1994 har jeg arbejdet professionelt med fødder og fodpleje – først med sko og fodtøj og siden med behandling, analyse og rådgivning.

I mit arbejde ser jeg fødderne som fundamentet for hele kroppen. Derfor handler god fodpleje for mig ikke kun om hud og negle, men også om funktion, belastning, fodtøj og hverdagsvaner.

Mit mål er altid det samme: at hjælpe dig til sunde, velfungerende fødder – og færre smerter i hverdagen.

Alle råd og produkter, jeg deler her på bloggen, tager udgangspunkt i faglig viden og mange års praktisk erfaring. Jeg anbefaler kun løsninger, jeg selv bruger og står inde for.

En sund fod kan bære dig hele livet – uden smerter.

De bedste hilsner
Pernille Wulff
Statsautoriseret fodterapeut & indehaver af Fodmagasinet

Læs de seneste indlæg her: 

Ønsker du hjælp, eller har du spørgsmål til produkterne?

____

Kontakt Fodterapeuten